Blog

Blog

Virke-lighed

TankerPosted by Julie Otzen Tue, May 23, 2017 11:14:23

"The greatest help you can get from anything is to find out it doesn't work" (Leonard Cohen)

Rent psykologisk kan det være risikabelt at gennemskue virkeligheden for meget, fordi det ikke nødvendigvis er opmuntrende at dvæle ved den kendgerning, at det hele er er en flygtig affære. Og, at det på grund af vores ringe kontrol over tingene er svært at arrangere et tilfredsstillende liv. Risikabelt, for det er jo vigtig at være venner med livet, lege med, hvis vi skal trives. Er det et paradoks? For mennesker, som tænker meget over tilværelsen, ja.

Cohen peger her på, at der er fred og frihed i at slippe forventningerne til at vi kan blive fyldt op af, og fastholde, tingene i livet - om det er mad, sex, sport, sej karriere, kunst, kreativ udfoldelse m.m. Friheden består i at holde op med løbe om kap med vilkårene. Det iværksætter et andet slags venskab med livet, et venskab, som er mere ubetinget. Rent psykologisk er det sundt.

At tingene ikke virker, som vi gerne vil have dem til, betyder ikke, at de ikke har værdi. Det betyder dog især, at vi ikke behøver skamme os, når vores liv ikke virker efter hensigten, for vi kan bare kontrollere så lidt, så lidt. Det synes jeg er en god pointe i disse tider med fokus på drive, selvudlevelse, positiv tvangstænkning og individets fulde ansvar for egen succes. Vi forventes oveni at være lykkelige, det forventer vi også selv, og så er det pokkers frustrerende, når tingene ikke virker. Det giver et skvæt ydmyghed, som beroliger nerverne. Hvis vi alle, i et eller andet omfang, er tabere for Vorherre, er der pludselig noget andet på spil end succes kontra mislykkelse, lykke kontra afmagt. Så har vi måske mere lyst til at spørge hinanden, hvad der er svært idag (jf. artiklen) - og måske påskønner vi de skønne ting i livet lidt mere.


http://cohencentric.com/2017/05/16/nothing-human-realm-meant-work-can-deeply-appreciate-mind-compassion-grows-understand-everybodys-leonard-cohen/









Godt nok?

TankerPosted by Julie Otzen Mon, May 22, 2017 20:53:00

Da jeg var 25 spurgte min fars kæreste mig, hvad jeg egentlig ville med mit liv. Jeg svarede, at jeg bare gerne ville have det godt. Jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk at det ikke helt lige var det hun havde ment. "Jojo, det vil vi jo allesammen, men..." Havde jeg ikke nogle drømme, jeg gerne ville have opfyldt, ambitioner? Jeg har muligvis set fåret ud og bare gentaget det samme. Følte mig lidt dum og konform, som mange gange før, for jeg kendte på det tidspunkt få mennesker, som ikke kunne formulere en livsdrøm. Men nej, den var der bare ikke og er det stadig ikke. Jeg vil bare gerne have det godt - og hjælpe andre til at have det godt - og kan skrive lange tekster om, hvad det vil sige og det kommer stadig ikke i nærheden af at være noget målfast.

Denne artikel beskriver det rigtig godt. Som psykolog har jeg mødt mange, som deler oplevelsen og som i takt med, at forventningerne stiger er blevet udkørte, forvirrede, modløse eller skamfulde. Det gælder også de ambitiøse, som ruskes væk fra rattet af alt det, vi ikke kan styre og måske oplever ikke at have så meget at falde tilbage på.

Der er noget i os allesammen, som bare gerne vil have det godt idag, imorgen og ugen ud. Så simpelt. Ikke spor let.

https://nosidebar.com/mediocre-life/